Gravhje

Hvad koster en begravelse/bisættelse?

Hos Den lokale bedemand i Ringe-Midtfyn har vi stor respekt for altid at give vores kunder den bedste kvalitet til den rigtige pris. Det kræver ofte en individuel og uddybende samtale med de efterladte for at finde den helt rigtige løsning, når der skal siges farvel til afdøde.

Den lokale bedemand i Ringe-Midtfyn ønsker ikke at arbejde med standardløsninger. I samarbejde med de efterladte finder vi derfor altid den bedste løsning, som de efterladte kan være trygge ved. Hos os er der aldrig to bisættelser eller begravelser, der er ens. Mange tror fejlagtigt, at vores hjælp derved er dyrere end andre bedemænds assistance.

Vores tilpassede begravelseshjælp er dog ikke ensbetydende med, at vi ikke ønsker at matche priserne på markedet. Ofte er vi billigere end de priser, der kan findes på nettet og i de lokale aviser. Vi har derfor bevidst valgt at tage udgangspunkt i de pårørendes konkrete ønsker via en personlig samtale. Først her kan vi finde den rigtige løsning til den rigtige pris. Samtalen finder sted hos de pårørende eller på vores kontor i Gørtlergade i Ringe.

Det er ene og alene de pårørende, der kan videreformidle deres forventninger og de konkrete ønsker, der er så vigtige, når der skal siges farvel for sidste gang.

Mange forhold indgår i prisen for begravelse

Vi får hos den lokale bedemand i Ringe-Midtfyn tit at vide, at der er nogle elementer i forbindelse med den sidste afsked, som de pårørende selv ønsker at stå for. Det er man naturligvis meget velkommen til, og det vil også i nogle situationer have en besparende indvirkning på prisen. Men der er mange andre faktorer, som vi ikke kender på forhånd, når vi bliver spurgt om en fast pris.

For eksempel har det betydning, om afdøde er sovet ind i eget hjem eller på et sygehus. Det har også betydning at vide, om afdøde efterfølgende skal begraves eller bisættes fra den lokale kirke eller det nærmeste kirkegårdskapel. Skal kisten være en brændingskiste eller en mere eksklusiv kiste? Mange faktorer er i spil, og derfor er vi ikke i stand til at give en fast pris på forhånd. Dette vil i værste fald enten medføre uindfriede forventninger eller kedelige ekstraregninger, som ingen er interesserede i.

Hos den lokale bedemand i Ringe-Midtfyn bestræber vi os hele tiden på at foretage begravelsen eller bisættelsen til den helt rigtige pris. Vi tilbyder altid de efterladte en gratis og uforpligtende samtale, hvor vi gennemgår hele forløbet, så tiden efter afskeden også bliver en god tid for de pårørende.

Ønsker du et uforpligtende tilbud på en bisættelse eller begravelse, så kontakt os gerne for en nærmere samtale. Kig ind til os på Gørtlergade 7 i Ringe eller ring til os på tlf. 6262 1638. Vi har åbent døgnet rundt – også søndage og helligdage.

2020 © Den lokale bedemand