Historien om Ringe-Midtfyns Begravelsesforretning
Ringe-Midtfyns Begravelsesforretning er et gammelt og hæderkronet firma på Midtfyn og synonymt med navnet Grundahl, idet det oprindelig var Ulla og Sigfred Grundahl, der startede forretningen op for adskillige år siden.
Da forældrene stoppede overtog datteren Anita Grundahl forretningen og drev den en del år, indtil Morten Bytoft i 2008 blev medejer af bedemandsforretningen. Sammen drev Anita og Morten forretningen til slutningen af 2020, hvor Anita Grundahl trådte ud af forretningssamarbejdet.
Herefter er det i dag Fie Thorndahl Bytoft, Rasmus Boe Hermansen og Morten Bytoft, der ejer forretningerne Den lokale bedemand i Svendborg, Faaborg og Omegns Begravelsesforretning, Knud Hansens Begravelsesforretning og Ringe-Midtfyns Begravelsesforretning.