Mindesten
I løbet af de sidste ti år er det blevet populært at bruge mindesten som en slags kompromis mellem de ukendtes grav og et egentligt gravsted.
En mindesten er en plade, som lægges vandret i jorden, ovenpå kisten eller urnen. Mindestenen giver de samme oplysninger om afdøde som en gravsten, men der er ikke de samme krav om vedligeholdelse af graven, som der er til et traditionelt gravsted.
Bestilling af stenen
Kirkegårde har forskellige regler for hvilke typer sten man må anvende, så det er en god ide at spørge graveren til råds, før man køber en sten. Bedemanden kan også i mange tilfælde vejlede de pårørende.
Vedligeholdelse af et gravsted
Et gravsted skal holdes fri for ukrudt og i pæn stand. Er det ikke muligt, belægger kirkegårdens personale det med grus eller søsten.
Man kan også mod betaling overlade pasningen til kirkegårdens personale.
Et gravsted er kun fredet i et begrænset antal år. Hvor lang tid der går, før en ny kiste eller urne igen bliver nedsænket i graven, er forskelligt. Et urne-gravsted er altid fredet i 10 år, og et kiste-gravsted i mindst 20 år.
Kirkegårdens sognekontor skriver til indehaveren af gravstedet, før graven bliver nedlagt, så man eventuelt kan nå at forlænge fredningstiden.
Alternativ til traditionel jordfæstelse
Hvis man ikke ønsker, at afdøde skal begraves eller nedsættes på en kirkegård, er der to alternativer.
For begge gælder, at afdøde skal kremeres, og at man skal søge tilladelse til den alternative begravelse hos Kirkeministeriet.
- Afdødes aske kan spredes over havet.
- Afdøde kan komme i privat jord. Grunden skal være på mindst 5.000 m², og begravelsesstedet må ikke ligne et gravsted. Dette skal tinglyses på ejendommens skøde.
Den lokale bedemand i Svendborg, Ringe og Faaborg hjælper gerne med alle praktiske detaljer. Kontakt os. Vi besvarer opkald døgnet rundt, alle uigens dage – også på helligdage.