Arv og testamente i forbindelse med dødsfald
Hvem arver efter afdøde? Det er et spørgsmål, som den lokale bedemand i Ringe-Midtfyn ofte får fra efterlevende. Vores umiddelbare svar er, at hvis afdøde ikke nåede at skrive et personligt testamente, er det en gruppe af arvinger, som arver i en bestemt rækkefølge. Rækkefølgen bestemmes af arveloven. Fætre og kusiner hører eksempelvis ikke til en naturlig del af de arveberettigede. Ægtefæller, registrerede partnere og børn har krav på tvangsarv i boet. Hvis man skriver testamente, kan man kun beskære sine tvangsarvingers arv med halvdelen.
Testamente
Der findes fem forskellige måder at lave et testamente på
Notar-testamente med advokat
Her er det en advokat, som sørger for, at testamentet er i overensstemmelse med arveloven. Advokatens honorar i denne forbindelse varierer meget. Når testamentet er nedfældet, skal det underskrives hos en notar på dommerkontoret. Her opbevares samtidig en kopi af testamentet. Når man dør, sendes testamentet automatisk videre til skifteretten.
Notar-testamente uden advokat
Man kan sagtens skrive og oprette et testamente uden at trække på hjælp fra en advokat. Man skal blot være opmærksom på, at de ting, man skriver ind i testamentet, er i strid med loven og dermed ugyldige. Man kan altid skrive et testamente uden bistand fra en advokat, og dette gøres via en juridisk godkendt formular, som kan købes i de fleste boghandlere.
Vidnetestamente
Hvis man ikke ønsker en notar til at skrive testamentet, kan man få to mennesker til at gøre det, men det skal være to personer, som hverken nævnes i testamentet eller på nogen måde har del i testamentet. Man skal selv sørge for, at et vidnetestamente kommer frem efter ens død.
Nødtestamente
Skulle man få behov for at skrive et nødtestamente, er man ikke afhængig af en advokat, en notar eller et vidne. Man skal skrive under på, at man er ved sin fornufts fulde brug, og at man befinder sig i en nødsituation. Et nødtestamente er gyldigt i tre måneder.
Tilbagekaldelse
Man kan altid ændre eller kalde et testamente tilbage, hvis man ønsker det, med mindre testamentet ikke er gjort uigenkaldeligt.
Skifteretten
Mange spørger den lokale bedemand i Ringe-Midtfyn om, hvad en skifteret egentlig er.
At skifte betyder også at fordele. Man fordeler faktisk afdødes ejendele til arvinger. Skifteretten indkalder den person, der står som kontaktperson på en dødsanmeldelse til et såkaldt åbningsmøde. Der kan gå tre til fem uger efter dødsfaldet, inden åbningsmødet afholdes. I den tid må arvingerne ikke fordele afdødes indbo eller betale afdødes regninger. Boet skal stå helt urørt hen, indtil skifteretten åbner det. På åbningsmødet beslutter man sammen med medarbejderen fra skifteretten, hvordan afdødes bo skal skiftes.
Der er flere muligheder, som er afhængige af blandt andet afdødes formue og familieforhold. Man kan lade være med at skifte, så boet tilfalder den efterladte. Man kan skifte privat, hvor arvingerne selv sørger for alting. Eller man kan skifte, hvor skifteretten udpeger en autoriseret bobestyrer.
Den lokale bedemand i Ringe-Midtfyn råder altid de efterladte til at finde så mange papirer som muligt frem inden åbningsmødet. Disse papirer kan eksempelvis handle om boets størrelse og familieforhold for afdøde. Papirerne kan også omhandle afdødes sidste årsopgørelse, kontooversigter, lønsedler, testamente, informationer om gæld, værdipapirer, fast ejendom og ægteskabsstatus.
Hvor lang tid tager det at behandle et bo? Det er ligeledes et spørgsmål som vi ofte får stillet hos den lokale bedemand i Ringe-Midtfyn. Der er fastsat nogle grænser for, hvor lang tid det maksimalt må tage. Hvis man skifter privat, kan arvingerne vente op til 15 måneder med at indsende en endelig fremstilling af, hvem der har fået hvad til skifteret og skattevæsen. Ved skifte med en autoriseret bobestyrer er fristen to år.